[ Pobierz całość w formacie PDF ]
A
F
K
RISTIAN
B
LUM
TENDENSER I
1990’
ERNES DANSKE KORTPROSA
1
Indholdsfortegnelse:
Indledning til opgaven
s.3
D
ELEMNE
–
M
INIMALISME
Indledning til delemne
s.3
Minimalismens stilistisk og kompositionelle kendetegn
s.4
Reduktion – Ingolf Kaspar
s.5
Realisme
s.6
Minimalismens koncept – Ingolf Kaspar
s.8
Den minimalistiske erfaring - Britta Timm Knudsen
s.9
Objektet i minimalismen
s.11
Opsummering og sammenfatning
s.13
H
OVEDEMNE
-
T
ENDENSER I
1990’
ERNES DANSKE KORTPROSA
Indledning til hovedemne
s.15
Merete Pryds Helle – Roman
s.16
Simon Fruelund og Helle Helle – Mellemværende og Rester
s.19
Rester
s.22
Solvej Balle – I
s.26
Christina Hesselholdt – Fas
s.30
Konklusion
s.34
Bibliografi
s.39
2
Indledning til opgaven
Denne opgave vil beskæftige sig med henholdsvis minimalismen og den danske kortprosa fra
1990’erne. Når disse to emner er valgt, skyldes det, at den danske 90’er prosa ofte sættes i
forbindelse med en litterær minimalisme. Opgavens to emner vil på denne måde kunne supplere
hinanden, idet de begge kaster lys over 90’ernes litteratur, men gør det ud fra to forskellige vinkler.
Delemnet, ”Minimalisme”, vil således blive tillagt en teoretisk vinkel, mens hovedemnet,
”Tendenser i 1990’ernes danske kortprosa”, vil tage udgangspunkt i konkrete tekster.
Delemnet, der ligger først i opgaven, vil undersøge hvorledes man fra teoretisk side har
formidlet minimalismen, hvordan den beskrives, behandles og defineres i Danmark. Her vil
forskellige teoretiske synspunkter blive holdt op mod hinanden for at indkredse det felt, den
litterære minimalisme bevæger sig i. Disse refleksioner vil siden hen blive inddraget i hovedemnets
behandling af den konkrete skønlitteratur, dog ikke som et udgangspunkt for analyserne. Det
tilstræbes således, at de to emner skal bringe hver deres perspektiv på periodens litteratur. I flere
tilfælde vil visse perspektiver fra delemnet blive brugt direkte i hovedemnet, men ellers er det
intentionen, at parallellerne mellem de tendenser og pointer, der beskrives i de to emner, skal ligge
implicit i behandlingen. Det skulle således være muligt for læseren undervejs i læsningen af
hovedemnet at se, hvor de to emner peger på samme kvaliteter i 90’ernes litteratur, og hvor de
divergerer, uden at dette ekspliciteres. Som en del af konklusionen i hovedemnet vil der kort blive
foretaget en sammenkobling af resultaterne fra de to emner.
D
ELEMNE
-
M
INIMALISME
Indledning til delemne
Begrebet, ”Minimal Art”, opstod i USA og sættes i forbindelse med billedkunsten, skulpturen,
landskabsarkitekturen og musikken. Hvorvidt retningen skal dateres tilbage til slutningen af
1950’erne, eller om den først kan siges at være til stede i 1960’erne, kan diskuteres. Til gengæld er
der enighed om, at retningen repræsenteres af kunstnere som Donald Judd, Sol LeWitt, Robert
Morris og Dan Flavin. Som navnet, Minimal Art, antyder, er der tale om forholdsvis enkle udtryk.
Ser man på billedkunsten og skulpturerne som eksempler på det minimalistiske udtryk, er de ofte
lavet som simple og serielle geometriske figurer og af materialer, man i denne periode umiddelbart
ville sætte i forbindelse med industriens materialer, snarere end kunstneriske. Gunilla Hermansson
bestemmer i
Mellem det korte og det lange
(2000) denne kunsts nøgleord til at være ”abstraktion,
ikke-referentialitet, anti-kompositionalitet og helhed.” (Hermansson, s.107). Den litterære
3
minimalisme opstår i 80’erne og bliver især forbundet med Raymond Carver, men det er først i
1990’erne, at man, fra en litteraturvidenskabelig side, er begyndt at forbinde tendenserne i dansk
litteratur med minimalismetanken.
I dette delemne vil der blive set på flere teorier, der hver især henter deres inspiration fra
forskellige dele af minimalismetraditionen, samtidig med at en enkelt dansk skulptur af Hein
Heinsen vil blive behandlet. I de tilfælde, hvor teorierne ikke direkte er fokuseret på litteraturen, er
det fra undertegnede forsøgt at overføre teoriens principper til et litterært perspektiv for derved at
muliggøre en sammenligning af de forskellige teorier. Ligeledes analyseres skulpturen af Hein
Heinsen i et forsøg på at vise perspektiver, der kan overføres til litteraturen. Som kritik kan man
anføre, at dette ikke er en optimal løsning, da visse aspekter af en given teori eller af Heinsens
kunstværk risikerer at blive misforstået eller fordrejet. For at mindske denne risiko mest muligt
holdes diskussionen omkring minimalismens projekt på et abstrakt plan, hvor det er idéerne, der
spilles ud mod hinanden, og ikke de konkrete værker. Det vil sige at der ikke vil blive inddraget
konkrete tekster i denne diskussion. I stedet for at afprøve de forskellige teorier på én konkret tekst,
skal delemnet skabe en forståelse af minimalismen og vise hvorledes denne isme kan passe ind i en
litterær analyse.
I delemnet vil kendetegnene ved den minimalistiske litteratur være det første, der bliver
beskrevet. Dette vil ske i en perspektivering af de stilistiske og kompositionelle kendetegn Ingolf
Kaspar belyser i sin artikel, ”Minimalismens koncept” (1999). Herefter vil der blive set på,
hvorledes disse kendetegn kan tolkes ud fra forskellige tilgangsvinkler. Nedenstående kendetegn
ved minimalismen skal ses som et billede på den ”kanon”, der er opstået i de teoretiske teksters
behandling af minimalismen. Forstået således, at opregnede kendetegn er billede på den
generalisering, der er foretaget i den teoretiske behandling af den litterære minimalisme. Disse
kendetegn er dels en forudsætning for forståelsen af tolkningerne af minimalismen, dels gør de den
enkelte teksts særkende mere anskueligt, når de konkrete tekster i anden del af opgaven behandles.
Efter behandlingen af de typiske kendetegn og diskussionen mellem de forskellige teorier omkring
minimalismens projekt vil delemnet blive rundet af med en opsummering og en sammenfatning.
Minimalismens stilistisk og kompositionelle kendetegn
Inden Ingolf Kaspars beskrivelse af de formelle kendetegn behandles, gives der en ultrakort
beskrivelse af de stilistiske og kompositionelle træk, der oftest nævnes i den benyttede litteratur
omkring minimalismen.
4
Et karaktertræk for den minimalistiske litteratur er den kortfattede og overvejende parataktiske
syntaks. Der bruges få modaliteter, hvilket medfører at fortællerrollen bliver yderst tilbagetrukket.
Dermed opstår der en upersonlig, eller måske bedre formuleret, anonym stil, hvor teksten fremstiller
en ”overflade”. Med ”overflade” menes der, at der ikke ind træder en instans, der giver det fortalte
dybde via en tolkning. Personernes handlinger gengives, men de forklares ikke eksplicit og skaber
ikke kontinuitet. På denne måde er begreber som handling og plot næsten ikke-eksisterende.
Opbygningen er fragmentarisk, og en større episk sammenhæng finder man ikke. Karakteristisk er
det ligeledes, at fokus ligger på detaljer, hverdagen og det trivielle. Historierne foregår i velkendte
rammer, hvor det netop er det velkendte, der vendes og drejes.
For at komme nærmere ind på det stilistiske udtryk, vil der her blive set nærmere på Ingolf
Kaspars beskrivelse af minimalismen.
Reduktion – Ingolf Kaspar
I ”Minimalismens koncept” sætter Ingolf Kaspar især fokus på reduktionen som et kendetegn ved
minimalismen. F.eks. er et typisk stiltræk dens måde at udtrykke sig på i reducerede sætninger.
Ingolf Kaspar peger på ældre litteratur, hvor man tidligere har set en lignende reduktion. For
eksempel peger han på en reducerende struktur i ordsprog og talemåder. I denne sammenhæng
bliver reduktionen en måde at fortætte et budskab på, en måde at koge en betydning ned til et
forståeligt og koncentreret udtryk på. Kaspar ser ligeledes den lakoniske sagastil som en del af den
tradition, minimalismen trækker på. Her bliver det en måde at springe uvæsentlige elementer over
på, at få fortalt et forløb uden for meget omsvøb. Ser man på reduktionens princip i sammenhæng
med lyrikken, specielt haiku-digtningen, danner den kortfattede stil et udtryk i en højt koncentreret
form. Her kan man tilføje, at lyrikken ligeledes har en evne til at suggerere og skabe
spændingsfyldte udtryk via den reducerede form. I Kaspars artikel er disse og flere former for
reduktion ment som et eksempel på, at reduktion i sig selv ikke er et nyt påfund fra minimalisternes
side. Derudover kan man også påpege, at det ikke synes at være nok at sige, at stilen er kortfattet
eller reduktiv, men at man også må undersøge, hvad reduktionen skal medføre. Som Kaspar viser
gennem sin sammenligning med den ældre litteratur, er der flere forskellige funktioner af
reduktionen. Man kan derfor udmærket tænke sig nuanceforskelle i minimalistiske tekster, der alle
bærer en reduktiv stil.
På fortællestrukturens niveau mener Kaspar ligeledes, at reduktionen sætter ind.
Minimalistiske tekster er kendetegnet ved, at ”en forventet begivenhed udebliver, logiske følger
5
[ Pobierz całość w formacie PDF ]